Udbudsteori

Ligesom efterspørgsel er udbud en grundlæggende kraft på markedet. Udbud handler om, hvor meget virksomheder er villige til at producere og sælge ved forskellige priser.

Loven om udbud

Loven om udbud siger, at der er en positiv sammenhæng mellem prisen på en vare og den mængde, der udbydes. Når prisen stiger, stiger udbuddet, og når prisen falder, falder udbuddet - alt andet lige.

Hvorfor gælder loven om udbud?

• Produktionsomkostninger: Højere priser gør det rentabelt at producere mere
• Stigende marginalomkostninger: Det koster mere at producere ekstra enheder
• Produktionskapacitet: Højere priser retfærdiggør brug af dyrere produktionsmetoder, overarbejde etc.

Stigende marginalomkostninger opstår, fordi virksomheder typisk udnytter deres mest effektive ressourcer først. Dette betyder, at de første medarbejdere, de bedst beliggende lokationer eller de mest moderne maskiner vil være de mest produktive og omkostningseffektive. Når produktionen skal øges yderligere, må virksomheden ty til mindre ideelle ressourcer – måske ansætte mindre erfarne medarbejdere, åbne butikker på mindre attraktive steder, eller bruge ældre, mindre effektive maskiner. Hver ekstra enhed bliver derfor dyrere at producere end den foregående. Produktionskapacitet refererer til den maksimale mængde varer eller tjenester en virksomhed kan producere inden for en given tidsramme. Når efterspørgslen stiger, og priserne bliver højere, kan det retfærdiggøre, at virksomheden tager dyrere produktionsmetoder i brug, som f.eks. at betale for overarbejde, køre maskinerne i længere tid, eller endda investere i ny, men dyrere, teknologi for at udvide kapaciteten.

Eksempler på stigende marginalomkostninger og produktionskapacitet

Udbudstabel for cafe latte

Figur 4.1: Udbudskurve for cafe latte, ved højere priser udbydes mere. Udbudskurven viser tydeligt den positive sammenhæng: Ved lave priser (10-20 kr.) er der kun udbud fra 0-20 kopper, mens ved højere priser (100 kr.) stiger udbuddet til 180 kopper.

Lineær udbudsfunktion

Vi kan beskrive udbuddet matematisk med en lineær funktion, hvilket er en simplificering i forhold til den virkelige verden hvor udbudskurver vil have mere specielle forløb:

Beregningseksempler

• Hvor mange kopper udbydes ved 50 kr.?
  P = 0,5X + 20
  50 = 0,5X + 20
  50 - 20 = 0,5X
  30 = 0,5X
  X = 30 / 0,5 = 60 kopper
• Hvad koster det at producere 100 kopper?
  P = 0,5×100 + 20 = 50 + 20 = 70 kr.

Faktorer der påvirker udbud

For at forstå udbudskurven er det essentielt at kende til forskellige omkostningsbegreber:

• GROMK (Grænseomkostninger eller marginal omkostninger): Omkostningen ved at producere én ekstra enhed. GROMK er afgørende for en virksomheds udbudsbeslutninger, da virksomheder kun vil producere en ekstra enhed, hvis prisen de kan sælge den for, mindst dækker GROMK.
• VE (Variable Enhedsomkostninger): De variable omkostninger per produceret enhed. Variable omkostninger ændrer sig med produktionsmængden (f.eks. råvarer, løn til timelønnede).
• FO (Faste Omkostninger): Omkostninger der ikke ændrer sig med produktionsmængden (f.eks. husleje, faste lønninger). I dette eksempel sættes de faste omkostninger til 2000 kr. pr. dag.
• FE (Faste Enhedsomkostninger): De faste omkostninger per produceret enhed, beregnet som FO divideret med antal producerede enheder (FE = FO / X).
• TVO (Totale Variable Omkostninger): De samlede variable omkostninger, beregnet som VE multipliceret med antal producerede enheder (TVO = VE × X).
• TO (Totale Omkostninger): De samlede omkostninger ved produktionen, som er summen af faste omkostninger og totale variable omkostninger (TO = FO + TVO).

GROMK og udbudskurven

GROMK (Grænseomkostninger) er direkte afgørende for, hvordan udbudskurven bliver. En virksomheds udbudskurve er identisk med dens GROMK-kurve over de variable enhedsomkostninger (VE). Dette skyldes, at en rationel virksomhed kun vil udbyde en ekstra enhed, hvis den pris, den kan opnå på markedet, mindst dækker omkostningerne ved at producere netop denne ekstra enhed (GROMK). Hvis markedsprisen er lavere end GROMK, vil virksomheden tabe penge på at producere den pågældende enhed og vil derfor undlade at udbyde den. Omvendt, hvis prisen er højere end GROMK, vil virksomheden øge produktionen for at maksimere sit overskud.

Ofte vil virksomheder først opleve at de marginale omkostninger konstante for sidenhen at stige når kapaciteten øges, f.eks. pga. begrænset produktionskapacitet, øgede lønomkostninger ved overarbejde, eller behovet for at anvende mindre effektive produktionsmetoder. I eksemplerne her benyttes ofte simplere lineære GROMK funktioner.

Beregning af omkostninger for cafe latte i tabelformat

Ligesom forbrugere opnår overskud, gør producenter det også. Producentoverskud er den økonomiske gevinst, som producenter opnår, når de sælger til en pris der er højere end deres mindste-pris for at producere varen.

Beregning af producentoverskud

Producentoverskuddet beregnes som forskellen mellem den faktiske markedspris og producentens minimumspris:

Lineær funktion for producentoverskud

Producentoverskuddet kan illustreres med en lineær funktion, hvor vi ser på sammenhængen mellem mængde og overskud:

Eksempel: Cafe latte marked

Vi så tidligere på cafe latte hvor GROMK = udbudskurven = 0,5X + 20.

Hvis markedsprisen er 50,- kr. kan vi bestemme den afsatte mængde og derefter bestemme producentoverskuddet:

Vi sætter GROMK = P dvs.:

50 = 0,5X + 20

50 - 20 = 0,5X

30 = 0,5X

X = 30 / 0,5 = 60 kopper

Nu kan vi bestemme producentoverskuddet:

PO = ½ × (P - MP) × X

PO = ½ × (50 - 20) × 60

PO = ½ × 30 × 60 = 900 kr.

Producentoverskuddet ved en markedspris på 50 kr. og en afsat mængde på 60 kopper er altså 900 kr.

Figur 4.5: Producentoverskud for cafe latte. Området mellem markedsprisen (50 kr.) og Gromk-kurven udgør producentoverskuddet på 900 kr.

Producentoverskud i praksis

• Effektiv produktion: Hvis din minimumspris for at lave en kop kaffe er 25 kr., men markedsprisen er 60 kr., er dit producentoverskud 35 kr. pr. kop.
• Teknologi: Hvis du investerer i en bedre kaffemaskine der sænker din minimumspris fra 30 kr. til 20 kr., stiger dit producentoverskud med 10 kr. pr. kop.
• Stordrift: Store café-kæder har ofte lavere minimumspriser end små caféer, hvilket giver dem højere producentoverskud.
• Konkurrence: Flere caféer i området presser priserne ned og reducerer producentoverskuddet for alle.
• Bank: Hvis en banks fundingomkostninger er 2%, men udlånsrenten er 5%, er producentoverskuddet 3% af udlånsbeløbet.
• Forsikring: Hvis et forsikringsselskabs skadesudgifter er 60% af præmierne, men markedsprisen tillader 70% dækning, er overskuddet 10%.
• Realkredit: Hvis realkreditinstituttets funding er 1,5%, men obligationsrenten er 2,5%, er producentoverskuddet 1% af obligationsbeløbet.
• Revision: Hvis en revisors timepris er 800 kr., men markedsprisen er 1.200 kr., er producentoverskuddet 400 kr. pr. time.
• Pension: Hvis et pensionsselskabs administrationsomkostninger er 0,3% af formuen, men ÅOP er 0,8%, er producentoverskuddet 0,5%.

Faktorer der påvirker producentoverskud

I dette kapitel har vi fokuseret på omkostningsbegreber og omkostningskurver på kort sigt. På kort sigt er der både faste og variable omkostninger, hvilket påvirker virksomhedens udbudsbeslutninger.

På langt sigt vil alle omkostninger være variable. Dette skyldes, at virksomheder over tid kan justere alle deres produktionsfaktorer, herunder størrelsen af deres anlæg, antallet af maskiner og selv faste kontrakter som husleje kan genforhandles eller opsiges. Der er altså ingen faste omkostninger på lang sigt, da alt kan ændres.

Virksomheder med underskud på kort sigt

Det er ikke ualmindeligt, at virksomheder opererer med underskud på kort sigt, især når de træder ind på nye markeder eller investerer kraftigt i vækst. Dette kan skyldes høje opstartsomkostninger, aggressiv prissætning for at vinde markedsandele, eller en periode med lav efterspørgsel. Så længe virksomhedens indtægter dækker de variable omkostninger, kan det give mening at fortsætte produktionen på kort sigt for at minimere tabene, da de faste omkostninger alligevel skal betales.

Forskellen mellem kort og lang sigt er afgørende for udbudsforholdene. På kort sigt er mindst én produktionsfaktor (typisk kapital - faste aktiver som maskiner, bygninger, husleje) fast, hvilket betyder, at virksomheder kun kan justere deres produktion ved at ændre på variable faktorer som arbejdskraft og råvarer. Dette fører til, at udbudskurven på kort sigt er relativt uelastisk, da virksomhederne har begrænsede muligheder for at reagere på prisændringer.

På lang sigt er alle produktionsfaktorer variable. Virksomheder kan udvide eller mindske deres produktionskapacitet, træde ind på eller forlade markedet. Dette gør udbudskurven på lang sigt mere elastisk, da virksomhederne har fuld fleksibilitet til at tilpasse sig ændringer i markedsforholdene. For eksempel, hvis prisen på en vare stiger markant, kan nye virksomheder etablere sig på markedet, og eksisterende virksomheder kan udvide deres produktionsanlæg, hvilket fører til en større stigning i den udbudte mængde end på kort sigt.

Figuren "VE for 3 forskellig fabrikker, samt VE på langt sigt" illustrerer dette princip. De tre U-formede kurver repræsenterer de variable enhedsomkostninger (VE) for tre forskellige fabrikker: en lille, en mellem og en stor fabrik. Hver af disse kurver viser de kortsigtede omkostninger for en given produktionskapacitet. Den lyseblå kurve, "VE langt sigt", er en kurven, der tangerer de laveste punkter på de kortsigtede VE-kurver. Denne langsigtede VE-kurve viser de lavest mulige variable enhedsomkostninger, en virksomhed kan opnå, når den har fuld fleksibilitet til at vælge den optimale fabriksstørrelse for ethvert produktionsniveau. Dette afspejler fænomenet stordriftsfordele, hvor større produktionsanlæg (som den mellem fabrik) kan opnå lavere gennemsnitlige omkostninger per enhed ved højere produktionsmængder.
Bemærk, dog at figuren illustrerer at stordriftsfordele ikke fortsætter uendeligt. På et tidspunkt kan vil yderligere vækst fører til øgede gennemsnitlige omkostninger på grund af faktorer som begrænsede ressourcer, ledelseskompleksitet og ineffektivitet.

Figur 4.6: VE for 3 forskellige fabrikker, samt VE på langt sigt. De tre U-formede kurver viser de kortsigtede variable enhedsomkostninger for en lille, mellem og stor fabrik. Den lyseblå kurve er den langsigtede variable enhedsomkostningskurve, som viser de laveste punkter på de kortsigtede kurver og illustrerer stordriftsfordele.

Eksempler på stordriftsfordele

I de tidligere eksempler har vi ofte benyttet simplificerede, lineære omkostningsfunktioner for at illustrere grundlæggende principper. I virkeligheden er omkostningskurver dog sjældent lineære og følger ofte et mere komplekst forløb, der afspejler forskellige produktionsforhold og effektivitetsniveauer.

Figuren "GROMK, VE, FE viser et mere realistisk billede af omkostningskurverne. Her ses det, at:

• GROMK (Grænseomkostninger): Starter lavt, falder derefter og stiger så kraftigt. Dette skyldes, at de første enheder er relativt billige at producere, men efterhånden som produktionskapaciteten udnyttes, stiger omkostningerne for hver ekstra enhed.
• VE (Variable Enhedsomkostninger): Følger en lignende U-formet kurve som GROMK og skæres af GROMK-kurven i dens minimum.
• FE (Faste Enhedsomkostninger): Falder kontinuerligt, da de faste omkostninger fordeles over et stigende antal producerede enheder.

Figur 4.7: GROMK, VE og FE kurver. Denne figur viser et mere realistisk forløb af omkostningskurverne, hvor GROMK og VE er U-formede, FE falder.

Typisk vil de totale omkostninger have et avanceret forløb, der kan være brud på kurven, og den kan være ujævn herunder er et eksempel på en TO kurve. Vi kan se at omkostningerne stiger voldsomt efter et vist produktionsniveau, hvor yderligere produktion medfører kraftige stigninger i omkostningerne.

Figur 4.8: TO totale omkostninger et mere realistisk forløb

Markedets samlede udbudskurve er summen af alle individuelle producenters udbudskurver. Dette betyder, at for enhver given pris, lægges den mængde, som hver enkelt producent er villig til at udbyde, sammen for at finde den totale mængde, der udbydes på markedet.

Figuren herunder viser et simpelt eksempel med 3 udbydere og det samlede marked illustrerer dette princip med tre forskellige producenter: Udbyder A, Udbyder B og Udbyder C.

• Udbyder A (orange kurve): Denne producent har den stejleste udbudskurve, hvilket indikerer, at de kun er villige til at udbyde en relativt lille mængde, selv ved højere priser. De har sandsynligvis højere produktionsomkostninger eller en mindre produktionskapacitet sammenlignet med de andre.
• Udbyder B (grøn kurve): Udbyder B's kurve er mindre stejl end A's, de udbyder mere end Udbyder A.
• Udbyder C (lyseblå kurve): Udbyder C har den fladeste udbudskurve blandt de individuelle producenter og starter med at udbyde mere end A og B, og forøger udbuddet forholdsmæssigt mere ved højere priser. Dette indikerer, at Udbyder C er den største producent med den højeste produktionskapacitet og/eller de laveste marginalomkostninger, hvilket gør dem i stand til at udbyde en betydelig mængde selv ved lavere priser.

Den mørkeblå kurve, "Samlet udbud", repræsenterer markedets totale udbud. Den fremkommer ved horisontalt at summere mængden fra Udbyder A, B og C ved hver enkelt pris. Ved lave priser er det måske kun Udbyder C, der udbyder, men efterhånden som prisen stiger, kommer Udbyder B og derefter Udbyder A også ind på markedet, hvilket får den samlede udbudskurve til at blive fladere og forskydes mod højre.

Figur 4.9: 3 udbydere og det samlede marked. Den samlede udbudskurve er summen af de individuelle udbudskurver fra Udbyder A, B og C.