Markedsformer

Markedsformer er forskellige strukturer, hvori virksomheder opererer og konkurrerer. Hver markedsform har sine egne karakteristika, der påvirker prissætning, produktudvikling og konkurrenceintensitet. Forståelse af markedsformer er afgørende for at analysere virksomheders adfærd og markedets effektivitet.

Hvad er markedsformer?

• Definition: Forskellige strukturer hvori virksomheder konkurrerer og opererer.
• Fuldkommen konkurrence: Mange små virksomheder med identiske produkter.
• Monopolistisk konkurrence: Mange virksomheder med forskellige produkter.
• Oligopol: Få store virksomheder der påvirker hinanden.
• Monopol: En enkelt virksomhed dominerer markedet.

I dette kapitel ser vi på:

• Karakteristika for hver markedsform og deres konsekvenser.
• Eksempler på forskellige markedsformer.
• Prisdiskriminering og strategisk adfærd.
• Fangernes dilemma.
• Konkurrenceintensitet.

Overgangen mellem markedsformer er flydende

Det er vigtigt at forstå, at markedsformerne sjældent findes i deres rene, teoretiske form i virkeligheden. I stedet er overgangene mellem de forskellige markedsformer ofte flydende. Et marked kan bevæge sig fra én form til en anden over tid på grund af teknologiske fremskridt, ændret lovgivning, nye forretningsmodeller eller ændringer i forbrugerpræferencer.

Eksempel: Elbilmarkedet

• Monopol/Oligopol (tidlige år, f.eks. Tesla): I de tidlige år af premium elbilmarkedet havde Tesla en næsten monopolistisk position, især på grund af deres avancerede teknologi, stærke brand og en velfungerende ladestruktur (Superchargers). De høje udviklingsomkostninger og manglende konkurrence fra traditionelle bilproducenter skabte høje indgangsbarrierer, hvilket gav Tesla en dominerende markedsmagt.
• Oligopol (moderne æra): I dag er elbilmarkedet udviklet mod et oligopol. Selvom Tesla stadig er en stor spiller, er markedet nu domineret af få store aktører som Volkswagen Group (med mærker som Audi, Porsche, VW), Hyundai-Kia, BYD og Mercedes-Benz, der alle har betydelige markedsandele. Disse virksomheder konkurrerer intenst gennem innovation, rækkevidde, design, ladeinfrastruktur og pris, hvilket skaber en gensidig afhængighed, hvor den enes handlinger påvirker de andres strategier.
• Konstant udvikling: Elbilmarkedet er fortsat i hurtig udvikling. Nye teknologier, skiftende forbrugerpræferencer og politiske reguleringer kan hurtigt ændre konkurrencestrukturen og potentielt skubbe markedet mod mere fragmenteret konkurrence (monopolistisk konkurrence) eller yderligere konsolidering.

Markedsformer er fundamentale strukturer, der definerer hvordan virksomheder konkurrerer og interagerer på et marked. Disse strukturer påvirker direkte priser, produktkvalitet, innovation og samfundets velstand. Forståelse af markedsformer er afgørende for både virksomheder, der skal navigere i konkurrence, og for politikere, der skal regulere markeder for at sikre fair konkurrence og forbrugervelfærd.

I dette kapitel vil vi udforske de fire hovedtyper af markedsformer og deres karakteristika. Vi vil se hvordan antallet af virksomheder, produktdifferentiering og indgangsbarrierer skaber forskellige konkurrencemønstre. Hver markedsform har sine egne dynamikker og konsekvenser for både producenter og forbrugere.

Markedsformer kan klassificeres efter antallet af virksomheder og graden af produktdifferentiering. Hver markedsform har forskellige karakteristika, der påvirker prissætning, produktudvikling og konkurrenceintensitet. Disse forskelle er afgørende for at forstå hvorfor nogle industrier har høje priser og store profitter, mens andre har intense priskonkurrence og lave marginer.

Sammenligning af markedsformer

Fuldkommen konkurrence er en markedsform, hvor der er mange små virksomheder, der alle producerer identiske produkter. Ingen enkelt virksomhed har nogen indflydelse på markedsprisen.

Karakteristika for fuldkommen konkurrence:

• Mange små virksomheder: Ingen virksomhed kan påvirke markedsprisen
• Identiske produkter: Alle produkter er perfekte substitutter
• Fuldkommen information: Alle markedsaktører har samme information
• Ingen indgangsbarrierer: Nye virksomheder kan frit indtræde på markedet
• Pristagere: Virksomheder accepterer markedsprisen som given

Eksempler:

Fuldkommen konkurrence er en teoretisk idealtype, der sjældent findes i ren form i virkeligheden. Men mange markeder kommer tæt på denne struktur, især finansielle markeder og landbrugsprodukter.

Hvorfor er disse eksempler på fuldkommen konkurrence?

• Mange deltagere: Tusindvis af handlende/investorer
• Identiske produkter: En aktie i Apple er identisk uanset hvor den købes
• Fuldkommen information: Alle har adgang til samme markedsdata
• Ingen indgangsbarrierer: Alle kan handle på finansielle markeder
• Pristagere: Ingen enkeltperson kan påvirke markedsprisen

Pris- og mængdebestemmelse:

I fuldkommen konkurrence:

• Markedsprisen bestemmes af samlet udbud og efterspørgsel
• Individuelle virksomheder producerer hvor marginalomkostning = pris
• Langtidsligevægt: Ingen overnormal økonomisk profit

Eksempel på fuldkommen konkurrence:

Figur 6.1: Fuldkommen konkurrence - Hele Verdensmarkedet. Efterspørgselskurven (grøn) illustrerer efterspørgslen fra hele verden, og udbudskurven (rød) illustrerer udbuddet fra hele verden. Begge kurver er såldes aggrerede af mange individuelle virksomheder og forbrugere. Kurverne skærer hinanden ved markedsligevægten (80 mio. stk., 60 kr.). Den individuelle virksomhed er så lille en del af verdensmarkedet, at den enkelte virksomhed kan betragtes som en pristager, der ikke kan påvirke prisen og møder en horisontal efterspørgselskurve i næste figur 6.2 ved verdensmarkedets pris på 60 kr.
På verdensplan bliver det samlede producentoverskud 0,5 * 80 mio. stk. * 60 kr. = 2.400 mio. kr. dvs. 2,4 mia. kr.

Figur 6.2: Fuldkommen konkurrence - Individuel virksomhed. Efterspørgselskurven (grøn) er for den individuelle virksomhed horisontal ved verdensmarkedets pris på 60 kr., da den enkelte udbyder ikke kan påvirke prisen. og udbudskurven (rød) er for den individuelle udbyder, bemærk vi har på på x-aksen stk. IKKE mio. stk.
Efterspørgsels- og udbudskurverne skærer hinanden 40 stk. til verdensmarkedets pris på 60 kr.
Producentoverskuddet er det lilla område over udbudskurven og under efterspørgselskurven, for denne mindre producent bliver producentoverskuddet kun 0,5 * 40 stk. * 60 kr. = 1.200 kr.

Monopolistisk konkurrence er en markedsform, hvor der er mange virksomheder, der producerer forskellige produkter. Hver virksomhed har en begrænset prisindflydelse på grund af produktdifferentiering.

Karakteristika for monopolistisk konkurrence:

• Mange virksomheder: Ingen enkelt virksomhed dominerer markedet
• Produktdifferentiering: Produkter er forskellige, men ligner hinanden
• Begrænset prisindflydelse: Virksomheder kan sætte priser inden for et snævert interval
• Lave indgangsbarrierer: Nye virksomheder kan relativt let indtræde
• Non-price konkurrence: Konkurrence gennem branding, kvalitet og service

Eksempler:

Monopolistisk konkurrence er den mest almindelige markedsform i moderne økonomier. Den karakteriseres ved mange virksomheder, der sælger lignende men ikke identiske produkter. Hver virksomhed har en begrænset evne til at påvirke priser gennem produktdifferentiering.

Produktdifferentiering er nøglen til monopolistisk konkurrence. Virksomheder skaber forskelle i:

• Fysiske egenskaber: Design, størrelse, farve, materiale
• Kvalitet: Holdbarhed, performance, pålidelighed
• Service: Kundeservice, levering, support
• Lokation: Geografisk placering, tilgængelighed
• Branding: Image, marketing, kundeforhold

Kort- og langtidsligevægt:

I monopolistisk konkurrence:

• Kort sigt: Virksomheder kan opnå økonomisk profit
• Langt sigt: Nye virksomheder indtræder og eliminerer profit
• Excess kapacitet: Virksomheder producerer ikke ved minimum TE
• Deadweight loss: Mindre effektivt end fuldkommen konkurrence

Historiske eksempler på monopolistisk konkurrence:

Figur 6.3: Monopolistisk konkurrence - Kort sigt. Efterspørgselskurven (blå) viser den nedadgående hældning, GROMS-kurven (rød) ligger under efterspørgselskurven, GROMK-kurven (grøn) skærer GROMS-kurven, og TE-kurven (lilla) viser de gennemsnitlige omkostninger. Profitmaksimering sker, hvor GROMS = GROMK (ved en mængde på 40 stk. og en pris på 60 kr.). Den stiplede sorte linje angiver den profitmaksimerende mængde. Området mellem pris (60 kr.) og TE (52 kr.) ved denne mængde (40 stk.) repræsenterer den økonomiske profit (gul område).

Monopolistisk konkurrence - Langt sigt

På langt sigt vil en overnormal profit blive elimineret, da nye virksomheder indtræder på markedet pga. gode profitmuligheder. De nye virksomheder vil reducere profitten og afsætningen, for den eksisterende virksomhed, da den vil skulle konkurrere om kunderne. De nye indtrædere vil resultere i at virksomhedens pris-afsætningskurve forskydes mod venstre, da der er flere udbydere på markedet, som vil sælge et produkt med nogenlunde samme egenskaber.

Figur 6.4: Monopolistisk konkurrence - Langt sigt. Pris-afsætningskurven P kort sigt (grøn) forskydes ned til P langt sigt (blå) på grund af nye indtrædere, overnormal profit elimineres.
I eksemplet her ses også at P langt sigts kurven (blå) bliver fladere end P kort sigts kurven (grøn), da forbrugerne bliver mere prisfølsomme de har nu mange alternativer.
Vi nærmer os i dette eksempel situationen for et fuldkommen konkurrence marked. Den fladere P kurve på langt sigt kurve (blå) betyder at dødvægtstabet ligeledes reduceres (det grå DWL område bliver forholdsmæssigt mindre på langt sigt frem for på kort sigt), så vi nærmer os som nævnt situationen uden dødvægtstab for et fuldkommen konkurrence marked.

Et monopol er en markedsform, hvor der kun er én virksomhed, der leverer et produkt uden nære substitutter. Monopolet har fuld kontrol over prissætning og mængde.

Karakteristika for monopol:

• En enkelt virksomhed: Ingen konkurrenter på markedet
• Ingen substitutter: Ingen nære alternativer til produktet
• Høje indgangsbarrierer: Vanskeligt for nye virksomheder at indtræde
• Prisindflydelse: Monopolet kan vælge pris og mængde
• Økonomisk profit: Kan opnå profit både kort og langt sigt

Eksempler:

Monopoler er sjældne i moderne økonomier, men de eksisterer stadig i specifikke situationer. De opstår typisk på grund af:

• Naturlige monopoler: Hvor det er mest effektivt med én leverandør (el, vand, gas)
• Teknologiske monopoler: Hvor én virksomhed har patent eller teknologisk forspring
• Regulerede monopoler: Hvor staten giver eksklusive rettigheder (post, lotteri)
• Netværkseffekter: Hvor værdien stiger med antallet af brugere (sociale medier)

Hvorfor er disse eksempler på monopoler?

• Ingen konkurrenter: Kun én leverandør på markedet
• Høje indgangsbarrierer: Ekstremt dyrt eller umuligt for andre at indtræde
• Prisindflydelse: Kan sætte priser uden at bekymre sig om konkurrenter
• Markedsmagt: Kontrollerer hele markedet for produktet/tjenesten

Figur 6.5: Monopol - Profitmaksimering. Monopol ligner til forveksling monopolistisk konkurrence på kort sigt, forskellen er at der under monopol ikke er nære substitutter til produktet.
Efterspørgselskurven (grøn) viser markedets efterspørgsel, GROMS-kurven (orange) ligger under efterspørgselskurven og afspejler den marginale omsætning. GROMK-kurven (rød) viser den marginale omkostning.
Prislinjen (sort stiplet linje) viser prisen på 120 kr. og afsætningen på 80 stk.
Forbrugeroverskuddet (turkis) er området under efterspørgselskurven og over prislinjen. Producentoverskuddet (lilla) er området over GROMK-kurven og under prislinjen. Dødvægtstabet (grå) er omkostningen for samfundet i forhold til et effektivt marked, under fuldkommen konkurrence.

Et oligopol er en markedsform, hvor få store virksomheder dominerer markedet. Virksomhederne er gensidigt afhængige og deres beslutninger påvirker hinanden.

Karakteristika for oligopol:

• Få store virksomheder: Typisk 2-10 dominerende virksomheder
• Gensidig afhængighed: En virksomheds beslutninger påvirker andre
• Høje indgangsbarrierer: Vanskeligt for nye virksomheder at indtræde
• Strategisk adfærd: Virksomheder tager hensyn til konkurrenters reaktioner
• Produktdifferentiering: Kan variere fra identiske til højt differentierede produkter

Eksempler:

Oligopol er almindeligt i moderne økonomier, især i industrier med høje indgangsbarrierer. Konkurrencen i oligopol sker på flere niveauer:

• Priskonkurrence: Virksomheder konkurrerer direkte på priser, hvilket kan føre til priskrige
• Produktdifferentiering: Konkurrence gennem innovation, kvalitet og unikke funktioner
• Branding og marketing: Opbygning af brand-loyalitet og kundeforhold
• Service og support: Konkurrence på kundeservice og efterfølgende support
• Teknologi og innovation: Konkurrence gennem teknologiske fremskridt og R&D
• Distribution og tilgængelighed: Konkurrence på hvor og hvordan produkter sælges

Fangernes dilemma:

Fangernes dilemma er et fundamentalt spilteoretisk koncept, der illustrerer konflikten mellem individuel og kollektiv rationalitet. Det forklarer hvorfor virksomheder i oligopol ofte har svært ved at opretholde samarbejde, selv når det ville være til alles fordel.

Hvad er fangernes dilemma?

Forestil dig to mistænkte i et fængsel, der er blevet arresteret for et forbrydelse. De kan ikke kommunikere med hinanden. Politiet tilbyder hver fange en aftale:

• Hvis begge tier: Begge får 1 års fængsel (samarbejde)
• Hvis den ene angiver den anden: Angiveren går fri, den anden får 3 års fængsel
• Hvis begge angiver hinanden: Begge får 2 års fængsel (konkurrence)

Det rationelle valg for hver individuel fange: At angive den anden, fordi det giver den bedste mulige udkomst uanset hvad den anden gør. Denne situation kaldes også den dominerende strategi, eller for en Nash-ligevægt.

Resultatet: Begge angiver hinanden og får 2 års fængsel, selvom de begge ville have fået kun 1 år hvis de havde samarbejdet.

Anvendelse i oligopol:

I oligopol kan virksomheder vælge mellem:

• Samarbejde (kartel): Sætte høje priser sammen og dele markedet
• Konkurrence: Sænke priser for at vinde markedsandele

Hver virksomhed har incitament til at "angive" (sænke priser) fordi det giver dem en fordel, uanset hvad konkurrenterne gør. Men hvis alle gør det, ender alle med lavere priser og profitter.

Eksempel: Danske Bank og Nordea

Forestil dig det danske bankmarked, domineret af Danske Bank og Nordea. De to virksomheder står over for et evigt dilemma om, hvorvidt de skal investere kraftigt i digitale løsninger og marketing eller ej.

• Scenario 1 (Samarbejde): Begge banker vælger ikke at investere i aggressiv markedsføring eller nye digitale løsninger. De kan begge opretholde en høj profitmargin, da omkostningerne holdes nede, og markedsandelene forbliver stabile. Resultat: Begge banker tjener moderat profit (f.eks. 10 mia. kr. hver).
• Scenario 2 (Danske Bank investerer, Nordea ikke): Danske Bank investerer massivt i nye digitale platforme og markedsføring og vinder markedsandele fra Nordea. Danske Bank opnår høj profit (f.eks. 15 mia. kr.), mens Nordea taber profit (f.eks. 2 mia. kr.).
• Scenario 3 (Nordea investerer, Danske Bank ikke): Omvendt scenario, hvor Nordea opnår høj profit (15 mia. kr.), og Danske Bank taber profit (2 mia. kr.).
• Scenario 4 (Konkurrence): Begge banker investerer massivt i digitale løsninger og marketing. Deres omkostninger stiger, men markedsandelene ændrer sig ikke signifikant, da de annullerer hinandens effekter. Resultat: Begge banker tjener lavere profit end i Scenario 1 (f.eks. 5 mia. kr. hver).

I dette tilfælde er det rationelle valg for hver bank individuelt at investere i innovation og marketing, fordi det giver den bedste udkomst uanset hvad konkurrenten gør. Men hvis begge gør det, ender de begge med en dårligere situation end hvis de havde samarbejdet og ikke investeret i overdreven konkurrence.

Herunder er en tabel, der illustrerer Danske Bank og Nordeas valgmuligheder i en situation, der minder om Fangernes dilemma:

Kartelaftaler, hvor konkurrerende virksomheder aftaler priser, mængder eller markedsandele, er ulovlige i de fleste lande, herunder i EU og Danmark. Formålet med konkurrencelovgivning er at beskytte forbrugerne mod urimelige priser og begrænset valg, som karteller fører til.

• EU-lovgivning: EU har en række love, der forbyder aftaler mellem virksomheder, der begrænser eller fordrejer konkurrencen.
• Straffe: Virksomheder, der deltager i karteller, kan idømmes bøder på op til 10% af deres globale omsætning. Enkeltpersoner kan også idømmes fængselsstraffe i visse lande.
• Eksempel (Lastbilskartellet): I 2016 idømte Europa-Kommissionen en rekordstor bøde på 2,9 mia. euro til en række lastbilproducenter (bl.a. Daimler, Volvo/Renault, Iveco, DAF) for at have indgået et kartel om prisfastsættelse og forsinkelse af introduktion af nye emissionsteknologier i 14 år.
• Eksempel (Bankkarteller): Store banker (Crédit Agricole, HSBC og JPMorgan Chase) blev i 2016 idømt 485 millioner euro i bøder af EU-Kommissionen, for at have dannet karteller for at manipulere valuta- og rentemarkeder (f.eks. EURIBOR).
• Eksempel (Bankkarteller): Flere store banker (Crédit Agricole, Bank of America Merrill Lynch og Credit Suisse) er i 2021 blevet idømt 210 mio. kr. i bøde af EU-Kommissionen, for at have begrænset konkurrencen på markedet for pensionsfonde.

OPEC - Et internationalt oliekartel?

OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries) er et eksempel på et internationalt samarbejde, der fungerer som et de facto kartel, men det er ikke ulovligt under international lov, da det er en organisation af suveræne stater og ikke private virksomheder. OPEC koordinerer olieproduktionen blandt sine medlemslande for at påvirke oliepriserne globalt.

• Formål: At stabilisere oliemarkederne og sikre en fair pris for olieproducerende lande.
• Funktion: Medlemslandene aftaler produktionskvoter for at kontrollere det globale udbud af råolie. Når udbuddet reduceres, stiger prisen, og omvendt.
• Indflydelse: OPEC har historisk haft stor indflydelse på oliepriserne, men dens magt er faldet over tid på grund af fremvæksten af ikke-OPEC producenter (f.eks. USA med skiferolie) og uenighed blandt medlemslandene.
• Hvorfor ikke ulovligt?: Da OPEC er en mellemstatslig organisation, falder den uden for jurisdiktionen af nationale og regionale konkurrencelove, som typisk kun gælder for private virksomheder.

Prisdiskriminering:

Prisdiskriminering er når en virksomhed sælger samme produkt til forskellige priser til forskellige kunder. Dette er kun muligt i markedsformer med markedsmagt (monopol, oligopol eller monopolistisk konkurrence). Målet er at maksimere profit ved at tage højde for forskellige kunders betalingsvillighed.

1. grads prisdiskriminering (Perfekt prisdiskriminering):

Hvad det er: Hver kunde betaler præcis det maksimale, de er villige til at betale.

Eksempler:

• Forhandling: Bilforhandlere der forhandler prisen med hver kunde individuelt
• Personlige tilbud: Online butikker der viser forskellige priser baseret på din søgehistorik
• Professionelle services: Advokater, konsulenter der sætter priser efter kundens økonomi

2. grads prisdiskriminering (Mængderabat):

Hvad det er: Forskellige priser for forskellige mængder af samme produkt.

Eksempler:

• Supermarkeder: "Køb 3 for 50 kr." i stedet for 20 kr. stykket
• Software: Billigere pr. bruger når man køber flere licencer
• Elektricitet: Lavere priser for store forbrugere (industri vs. husholdninger)
• Medlemskaber: Årlige medlemskaber er billigere pr. måned end månedlige

3. grads prisdiskriminering (Kundegrupper):

Hvad det er: Forskellige priser for forskellige kundegrupper baseret på karakteristika.

Eksempler:

• Studenterabat: Billigere priser for studerende på software, transport, kultur
• Seniorrabat: Billigere priser for pensionister på transport, medicin
• Geografisk: Forskellige priser i forskellige lande (iPhone i Danmark vs. USA)
• Tidsbaseret: Billigere priser om morgenen (kaffe) eller på hverdage (hoteller)
• Branche: Forskellige priser for erhvervskunder vs. private (forsikring, bank)

Hvorfor virker prisdiskriminering?

Prisdiskriminering virker fordi:

• Forskellige betalingsvillighed: Kunder har forskellige økonomiske forhold og prioriteter
• Svær at videresælge: Produktet kan ikke nemt videresælges mellem grupperne
• Markedsmagt: Virksomheden har nok magt til at sætte forskellige priser
• Information: Virksomheden kan identificere og skelne mellem kundegrupper

Konkurrenceintensitet måler graden af rivalisering mellem virksomheder på et marked. Høj konkurrence fører ofte til lavere priser, højere kvalitet og mere innovation til gavn for forbrugerne. Lav konkurrence kan derimod føre til højere priser, lavere kvalitet og mindre incitament til innovation.

Faktorer der påvirker konkurrenceintensitet:

• Antal virksomheder: Flere virksomheder øger normalt konkurrencen.
• Produktdifferentiering: Homogene produkter fører til priskonkurrence; differentierede produkter kan reducere den.
• Indgangsbarrierer: Høje barrierer beskytter eksisterende virksomheder mod nye konkurrenter.
• Udgangsbarrierer: Høje omkostninger ved at forlade markedet kan fastholde virksomheder i ulønsom konkurrence.
• Markedsvækst: I voksende markeder er der ofte plads til flere; i stagnerende markeder kæmpes der om eksisterende andele.
• Omkostningsstruktur: Høje faste omkostninger kan føre til aggressiv priskonkurrence for at opnå stordriftsfordele.

Herfindahl-Hirschman Index (HHI):

Herfindahl-Hirschman Index (HHI) er et ofte brugt mål for markedskoncentration og dermed også konkurrenceintensitet. Indekset beregnes ved at summere kvadraterne af markedsandelene for alle virksomheder i et marked.

Beregning af HHI:

HHI = s₁² + s₂² + ... + s_n²

• s_i er markedsandelen (i procent) for virksomhed i
• n er antallet af virksomheder på markedet

Tolkning af HHI:

• HHI < 1.500: Markedet anses for at være ukoncentreret (meget konkurrence).
• 1.500 < HHI < 2.500: Markedet er moderat koncentreret.
• HHI > 2.500: Markedet er meget koncentreret (lav konkurrence, oligopol eller monopol).

Eksempel på HHI-beregning:

Antag et marked med fire virksomheder med følgende markedsandele:

• Virksomhed A: 40%
• Virksomhed B: 30%
• Virksomhed C: 20%
• Virksomhed D: 10%

Beregning:

HHI = 40² + 30² + 20² + 10²

HHI = 1600 + 900 + 400 + 100

HHI = 3000

I dette eksempel er HHI 3000, hvilket indikerer et meget koncentreret marked, ofte karakteristisk for et stramt oligopol eller et effektivt monopol.

Strategier til at håndtere konkurrence:

• Produktdifferentiering: Skabe unikke produkter eller services for at skille sig ud fra konkurrenterne.
• Omkostningslederskab: Fokusere på at være den mest omkostningseffektive producent for at tilbyde lavere priser.
• Innovation: Kontinuerlig produktudvikling og teknologisk fornyelse for at opnå konkurrencefordele.
• Branding: Opbygge et stærkt og genkendeligt mærke for at skabe kundeloyalitet.
• Netværkseffekter: Skabe en situation hvor produktets værdi stiger med antallet af brugere (f.eks. sociale medier).
• Fusioner og opkøb: Reducere antallet af konkurrenter eller opnå stordriftsfordele.

HHI Eksempler for Brancher

Bemærk, at HHI-værdier kan variere over tid, mellem forskellige markeder og afhængigt af geografisk område.