Markedsligevægt

Markedsligevægt er et centralt begreb inden for mikroøkonomi, der beskriver en tilstand, hvor udbud og efterspørgsel på et marked er i balance. Ved ligevægtsprisen er den mængde, forbrugerne ønsker at købe, præcis lig med den mængde, producenterne ønsker at sælge. Dette punkt er afgørende for at forstå, hvordan priser og mængder bestemmes i en markedsøkonomi.

Hvad er markedsligevægt?

• Definition: En tilstand hvor udbudt mængde er lig efterspurgt mængde.
• Ligevægtspris: Den pris hvor udbud og efterspørgsel mødes.
• Ligevægtsmængde: Den mængde der handles ved ligevægtsprisen.
• Effektivitet: Ved ligevægt er markedet ofte effektivt, hvilket maksimerer den samlede samfundsmæssige gevinst (forbruger- og producentoverskud).

I dette kapitel ser vi på:

• Hvordan markedsligevægten bestemmes matematisk og grafisk.
• Hvad der sker, når markedet ikke er i ligevægt (overskud og mangel).
• Hvordan ændringer i udbud og efterspørgsel påvirker ligevægten.
• Begreberne forbrugeroverskud, producentoverskud og dødvægtstab.

Markedsligevægten findes der, hvor efterspørgselskurven og udbudskurven skærer hinanden. Dette punkt repræsenterer den pris og mængde, hvor både købere og sælgere er tilfredse, og der hverken er overskud eller mangel på markedet.

Efterspørgselsfunktion:

Udbudsfunktion:

Ligevægtsberegning

For at finde ligevægten sætter vi efterspørgsel lig udbud:

Praktisk eksempel: Cafe latte marked

Lad os anvende de funktioner, der blev introduceret i kapitlerne om efterspørgsel og udbud, på cafe latte markedet:

Ligevægtsberegning:

Ligevægtsprisen for en cafe latte er altså 60 kr., og ligevægtsmængden er 80 kopper.

Figur 5.1: Markedsligevægt for cafe latte. Efterspørgselskurven (rød) og udbudskurven (grøn) skærer hinanden ved en pris på 60 kr. og en mængde på 80 kopper, hvilket indikerer markedsligevægten.

Markedet har en naturlig tendens til at bevæge sig mod ligevægt. Hvis prisen er for høj eller for lav, vil markedskræfterne (udbud og efterspørgsel) automatisk justere prisen, indtil ligevægten er genoprettet.

Pris over ligevægt (Overskydende udbud)

• Hvis prisen er højere end ligevægtsprisen, vil den udbudte mængde overstige den efterspurgte mængde. Dette skaber et overskud af varer på markedet.
• Producenterne vil have usolgte varer og vil derfor være nødt til at sænke prisen for at afsætte deres overskydende lager. I vores eksempel vil café-ejerne opleve at barista-medarbejderne står og keder sig og ekspresso maksinerne ikke udnyttes fuldt ud. De vil derfor sænke prisen fra 80 kr. til 60 kr. for at sælge overskydende kopper.
• Når prisen falder, vil efterspørgslen stige, og udbuddet falde, indtil ligevægten er nået.

---

Figur 5.2: En pris på 80 kr. over ligevægten på 60 kr. og en mængde på 80 kopper, betyder udbuddet er 120 stk. mens efterspørgslen kun er 40 stk. dette er illustreret med den stipplede linje i figuren ovenfor. Afsætningen af cafe latte vil derfor kun være 40 kopper.

Pris under ligevægt (Mangel)

• Hvis prisen er lavere end ligevægtsprisen, vil den efterspurgte mængde overstige den udbudte mængde. Dette skaber en mangel på varer på markedet.
• Forbrugerne vil konkurrere om de få tilgængelige varer, hvilket presser prisen op.
• Når prisen stiger, vil efterspørgslen falde, og udbuddet stige, indtil ligevægten er nået.

---

Figur 5.3: En pris på 40 kr. under ligevægten på 60 kr. og en mængde på 80 kopper, betyder udbuddet er 40 kopper stk. mens efterspørgslen er 120 stk. dette er illustreret med den stipplede linje i figuren ovenfor. Afsætningen af cafe latte vil derfor kun være 40 kopper, da der ikke udbydes flere kopper.

Ligevægt

• Ved ligevægtsprisen er der ingen tendens til prisændringer, da udbud og efterspørgsel er i balance.
• Alle, der ønsker at købe til ligevægtsprisen, kan gøre det, og alle, der ønsker at sælge til ligevægtsprisen, kan gøre det.

Eksempler på markedsjusteringer

Markedsligevægten er ikke statisk; den ændrer sig konstant som følge af forskydninger i efterspørgsels- og udbudskurverne. Disse forskydninger skyldes ændringer i de faktorer, der påvirker henholdsvis efterspørgsel og udbud, udover prisen på selve varen.

Forskydning af efterspørgselskurven

Efterspørgselskurven forskydes, når der sker ændringer i:

• Forbrugernes indkomst: Stigning i indkomst øger efterspørgslen efter normale varer (kurven forskydes til højre) og mindsker efterspørgslen efter inferiøre varer (kurven forskydes til venstre).
• Priser på relaterede varer:
  • Substitutter: Prisstigning på en substitut øger efterspørgslen efter den oprindelige vare (f.eks. dyrere te øger efterspørgslen efter kaffe).
  • Komplementer: Prisstigning på et komplement mindsker efterspørgslen efter den oprindelige vare (f.eks. dyrere kage mindsker efterspørgslen efter kaffe).
• Smag og præferencer: Ændringer i mode, trends eller forbrugerpræferencer kan øge eller mindske efterspørgslen.
• Forventninger: Forventninger om fremtidige prisændringer eller indkomstændringer kan påvirke den nuværende efterspørgsel.
• Antal købere: En stigning i antallet af potentielle købere øger efterspørgslen.

Forskydning af udbudskurven

Udbudskurven forskydes, når der sker ændringer i:

• Produktionsomkostninger: Stigning i råvarepriser eller lønninger mindsker udbuddet (kurven forskydes til venstre). Fald i omkostninger øger udbuddet (kurven forskydes til højre).
• Teknologi: Forbedret teknologi reducerer produktionsomkostningerne og øger udbuddet (kurven forskydes til højre).
• Antal sælgere: En stigning i antallet af producenter øger udbuddet.
• Forventninger: Forventninger om fremtidige prisændringer kan påvirke det nuværende udbud.
• Offentlig politik: Skatter og subsidier kan påvirke udbuddet. En skat mindsker udbuddet, et subsidie øger det.

Eksempler på forskydninger og ny ligevægt

---

Figur 5.4: Eksempel på faldende Efterspørgsel, det kan f.eks. være at en populær juice cafe åbner i nærheden og sælger juice til rimelige priser. Efterspørgslen efter cafe latte forskydes til venstre (gul kurve) hvilket fører til en ændret Markedsligevægt (P=50 kr., X=60 stk.), hvor prisen falder til 50 kr. og mængden falder til 60 kopper. Dette er illustreret med den stipplede linje i figuren ovenfor.

---

Figur 5.5: Eksempel på øget udbud, en ny cafe åbner i nærheden og sælger cafe latte til rimelige priser. Udbudskurven forskydes til højre (orange kurve) hvilket fører til en ny Markedsligevægt (P=50 kr., X=100 koppper ), hvor prisen falder til 50 kr. og mængden stiger til 100 kopper. Bemærk her forskydes den ny udbudskurve (orange kurve) ikke parallelt med den oprindelige udbudskurve (rød kurve), dette skyldes at ingen cafeér er villige til at sælge cafe latte til 20 kr. eller lavere.

Et marked er effektivt, når det maksimerer den samlede samfundsmæssige gevinst, som består af forbrugeroverskud og producentoverskud som vi så tidligere på. Markedseffektivitet opnås ved markedsligevægten hvor der ikke er dødvægtstab, hvilket betyder at det samlede forbruger- og producentoverskud er højest muligt.

Forbrugeroverskud (FO)

Forbrugeroverskud er den gevinst, forbrugere opnår, når de køber en vare til en pris, der er lavere som den maksimale pris, de er villige til at betale. Det er forskellen mellem betalingsvillighed og markedspris.

Producentoverskud (PO)

Producentoverskud er den gevinst, producenter opnår, når de sælger en vare til en pris, der er højere end den minimumspris, de er villige til at sælge for (deres marginalomkostninger). Det er forskellen mellem markedspris og minimumspris.

Samlet overskud (SO)

Det samlede overskud er summen af forbrugeroverskud og producentoverskud. Et effektivt marked maksimerer dette samlede overskud.

Eksempel: Cafe latte marked

Med efterspørgsel P = -0,5X + 100 og udbud P = 0,5X + 20, fandt vi ligevægten ved P=60 kr. og X=80 kopper.

• Maksimal betalingsvillighed (fra efterspørgselsfunktion): Når X=0, P=100 kr.
• Minimumspris for produktion (fra udbudsfunktion): Når X=0, P=20 kr.

Forbrugeroverskud ved ligevægt (P=60, X=80):

FO = ½ × (100 - 60) × 80 = ½ × 40 × 80 = 1.600 kr.

Producentoverskud ved ligevægt (P=60, X=80):

PO = ½ × (60 - 20) × 80 = ½ × 40 × 80 = 1.600 kr.

Samlet overskud ved ligevægt:

SO = 1.600 kr. + 1.600 kr. = 3.200 kr.

Konklusion: Ved ligevægtsprisen 60 kr. er det samlede overskud 3.200 kr., hvilket er højere end ved andre priser, hvor markedet ikke er i ligevægt. Dette viser, at ligevægt er den mest effektive tilstand for markedet.

---

Figur 5.6: Forbrugeroverskud og Producentoverskud ved Markedsligevægt for cafe latte hvis markedet er effektivt. Forbrugeroverskud (turkis) 1800 kr. er arealet over ligevægtsprisen og under efterspørgselskurven. Producentoverskud (lilla) 1800 kr. er arealet under ligevægtsprisen og over udbudskurven.

Dødvægtstab opstår, når markedet ikke er effektivt, og den samlede samfundsmæssige gevinst er mindre end den potentielt maksimale gevinst ved ligevægt. Dette tab repræsenterer de gensidigt fordelagtige handler, der ikke finder sted på grund af en ubalance i markedet.

Hvad er dødvægtstab?

• Definition: Det tab af samlet overskud der opstår, når prisen ikke er lig med ligevægtsprisen.
• Årsag: Priser der er for høje eller for lave i forhold til ligevægt, eller andre markedsforvridninger (f.eks. skatter, monopoler).
• Resultat: Nogle potentielle handler, der ville have gavnet både købere og sælgere, bliver ikke gennemført.

Beregning af dødvægtstab

Dødvægtstabet beregnes som forskellen mellem det maksimale samlede overskud (ved ligevægt) og det faktiske samlede overskud:

Eksempel: Cafe latte marked med prisfastsættelse over ligevægt

Vi vil nu se på to scenarier, hvor prisen afviger fra ligevægtsprisen på 60 kr., og hvordan dette påvirker markedets effektivitet og fordelingen af overskud.

Scenarie 1: Prisfastsættelse over ligevægt (80 kr.)

Antag at café-ejerne aftaler at sætte prisen til 80 kr. i stedet for ligevægtsprisen 60 kr. Ved en pris på 80 kr. er den efterspurgte mængde 40 kopper (P = -0,5X + 100 => 80 = -0,5X + 100 => 0,5X = 20 => X = 40). Den udbudte mængde er 120 kopper (P = 0,5X + 20 => 80 = 0,5X + 20 => 0,5X = 60 => X = 120). Der er altså et udbudsoverskud på 80 kopper (120-40), og kun 40 kopper handles. Dette resulterer i et dødvægtstab (DWL), da potentielle handler, der ville have skabt værdi, ikke finder sted. Forbrugeroverskuddet reduceres markant, mens producentoverskuddet øges for de få solgte kopper, men det samlede overskud falder.

Scenarie 2: Prisfastsættelse under ligevægt (40 kr.)

Antag nu, at en prisregulering fastsætter prisen til 40 kr., hvilket er under ligevægtsprisen på 60 kr. Ved en pris på 40 kr. er den efterspurgte mængde 120 kopper (P = -0,5X + 100 => 40 = -0,5X + 100 => 0,5X = 60 => X = 120). Den udbudte mængde er 40 kopper (P = 0,5X + 20 => 40 = 0,5X + 20 => 0,5X = 20 => X = 40). Der er altså et efterspørgselsoverskud på 80 kopper (120-40), og kun 40 kopper handles, da producenterne kun vil udbyde 40 kopper til denne pris. Dette skaber også et dødvægtstab, da producenterne ikke kan sælge nok til at imødekomme efterspørgslen, og forbrugere, der ville have købt til en højere pris, ikke kan få produktet. Producentoverskuddet reduceres markant, mens forbrugeroverskuddet øges for de få købte kopper, men det samlede overskud falder.

---

Figur 5.7: Dette diagram illustrerer markedet for cafe latte med en prisfastsættelse på 80 kr., som er over ligevægtsprisen. Forbrugeroverskuddet er det turkise areal, producentoverskuddet er det lilla areal, og dødvægtstabet (DWL) er det grå areal, der viser tabet af samlet samfundsmæssig velfærd som følge af den for høje pris.

---

Figur 5.8: Dette diagram viser markedet for cafe latte med en prisfastsættelse på 40 kr., som er under ligevægtsprisen. Forbrugeroverskuddet er det turkise areal, producentoverskuddet er det lilla areal, og dødvægtstabet (DWL) er det grå areal, der indikerer tabet af samlet samfundsmæssig velfærd på grund af den for lave pris.

I dette tilfælde er det maksimale samlede overskud 3.200 kr. (ved ligevægt). Ved en pris på 80 kr. er det faktiske samlede overskud 2.400 kr. Dødvægtstabet er derfor 3.200 kr. - 2.400 kr. = 800 kr.

Årsager til dødvægtstab

Vigtigt: Dødvægtstab viser, hvorfor frie markeder, under ideelle forhold, er mere effektive end markeder med priskontrol eller monopoler, da de maksimerer den samlede samfundsmæssige velfærd.